Colon irritable - fys-aku-klinikken.dk

Gå til indhold

Hoved menu

Colon irritable

Colon irritabile ( nervøs tyktarm )

Normalt føres tarmindholdet fremad i tarmen ved hjælp af regelmæssige, sammentrækkende bevægelser i tarmens muskulatur. Ved irritabel tyktarm eller spastisk kolik sker de peristaltiske bevægelser
uregelmæssigt, så tarmindholdet ikke føres fremad i tarmen med jævn hastighed. Man kan derfor få problemer fra hver enkelt del af mave-tarm-kanalen.

Nervøs tyktarm eller fordøjelsesbesvær er en tilstand med ændrede afføringsvaner og tilbagevendende mavesmerter, uden at der kan findes nogen påviselig årsag. Colon irritabile er defineret ved
tilstedeværelsen af en række subjektive symptomer og fraværet af objektive fund.

Forekomst:

Irritabel tyktarm er en af de almindeligste sygdomme i mave-tarm-kanalen og ca. halvdelen af alle danskere vil mindst én gang i livet opleve en periode med irriteret tyktarm. Den er en af de mest
generende sygdomme i mave-tarm-kanalen og selvom om de færreste går til læge med symptomerne, er den alligevel årsag til ca. 5-10 % af henvendelserne i almen praksis.

Det forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd og begynder sædvanligvis i 20-30-års-alderen. Tilstanden giver en del besvær med maven, men medfører normalt ingen risiko for
den almene helbredstilstand.

Årsag:

Man kender ikke den nøjagtige årsag til en irritabel tyktarm, men ligesom ved andre typer fordøjelsesproblemer opstår tilstanden sandsynligvis ved et samspil af flere årsager.
Allergier, overfølsomhed, laktose-intolerance, gluten-allergi, kaffe, te, ændringer i tarmens bevægelser, ændret regulering af salt og vand, mangel på fibre i maden, infektioner med svampe, bakterier, parasitter
eller virus vurderes til at være blandt årsagerne. Det er sandsynligt at også psykiske faktorer spiller ind, da sygdommen ofte ses hos folk med stress.

Symptomer:

Det vigtigste symptom ved irriteret tyktarm er en vekslen mellem forstoppelse og diare. Det er også almindeligt med en vis grad af smerte ved tarmtømningen, og desuden forekommer der vedvarende
koliksmerter som oftest er lokaliseret til den ene side i mavens nederste del. Disse koliksmerter letter som regel efter tarmtømning. Andre symptomer er let ildebefindende, en følelse af oppustethed, afgang af slim fra endetarmen, luft i maven og forringet madlyst.

Diagnose:

Diagnosen stilles ofte på de typiske symptomer og på simple laboratorieundersøgelser, der udelukker, at der er andre årsager til symptomerne. Andre unde

rsøgelser kan være kikkertundersøgelse af endetarm eller tyktarm og røntgenkontrastundersøgelse af tyktarmen.

Behandling:

Der findes ikke en specifik behandling som kan helbrede irriteret tyktarm, ligeså lidt som der findes ét præparat der er anvendeligt hos alle patienter.
I første omgang er det vigtigste for den enkelte at få afklaret, at det drejer sig om en godartet tilstand, uanset hvor ubehagelige symptomerne så er.
Men der er ingen tvivl om at fødevareallergier, kostens sammensætning og livsstil spiller en væsentlig rolle i årsagssammenhæng og dermed også i behandlings øjemed.  

Forløb:

Irriteret tyktarm kommer normalt periodevis gennem hele tilværelsen. Symptomerne kan vokse eller formindskes og forsvinde i nogle perioder. Tyktarmsuro er ikke livstruende og udvikler sig ikke til kræft
eller kronisk tarmbetændelse. Den rette behandling kan normalt bringe symptomerne under kontrol.


Jeg træffes på tlf. 24 82 53 14 – eller på mail: klausheinjensen@gmail.com

Med venlig hilsen
Klaus Hein Jensen
Fysioterapi & Akupunktur Klinikken

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu